Indtryk af Istanbuls udtryk – stemningsrapport

Forårsfarver i det grå vejr i Istanbul

 

Vi ankom da byen begyndte at vågne – inden vi selv havde sovet. Morgentågen var knap lettet, så alt endnu var gråt og vådt. Det grå blev hurtigt (og brutalt) brudt af de skriggule taxaer som var overalt. Efterhånden satte morgentrafikken ind, og de mange biler drønede ind og ud mellem vejbanerne – det var lige ved at give os stress, vores sløvede sanser taget i betragtning.

 

Vi var landet i den asiatiske del af Istanbul. Vi kørte over den majestætiske bro som ledte os fra Asien til Europa. De storslåede og smukke moskeer (som var at finde i mange eksemplarer og udformninger) medvirkede til følelsen af at vi var nået til det smukke, mystiske og lidt eksotiske østen. Eksotiske palmer stod side om side med grågrønne grantræer. Her var en storby som både var vestlig med dertil hørende MacDonald’s, Starbucks og højhuse, og samtidig en historisk by. De pastelfarvede bebyggelser stod side om side med gamle, næsten rådne træhuse.

 

Man kunne næsten føle historiens vingesus når man betragtede den smukke osmanniske arkitektur. Samtidig kunne vi mærke storbypulsen: Trafik, ’hektik’ og butik fyldte meget i gadebilledet, ligesom i enhver anden storby, men denne by var farverig trods den overskyede, grå himmel: Smukke blomster i alverdens farver og nypoppede spirer på tulipantræerne gav os friske forårsfornemmelser, de pastelfarvede huse blandet med den ofte sandfarvede lidt ældre arkitektur, men også et farverigt folk – farverigt i deres alsidighed sammenlignet med de kedelige grå danske forretningsmænd, farverigt i sprog og omgangstone og adfærd – ingen sælger var bleg for at være pågående og mændene havde travlt med at se på de lyshårede, danske piger. Mændenes øjne var store som tekopper, men det var vores også: De varme farver og den kolde brise holdt os vågne trods den manglende nattesøvn. Selvom den kolde var at mærke på kroppen, lunede de oplevelser som var os i vente.

 

Den alsidighed og kulturelle rigdom som man hurtigt kunne fornemme var til stede i byen, fik os til at forelske os i byen med det samme. Det sidste, der gjorde udslaget, var folkets imødekommenhed. Allerede fra begyndelsen af vores oplevelsesrejse ind i kulturen, blev vi mødt med en venlighed og en åbenhed – ja, en helt anderledes mentalitet end vi kender. Den fik os hurtigt til at føle os trygge og velkomne.

Vi var klar til at udforske byen og dens folk og måske få ændret nogle flere af førstehåndsindtrykkene – selvom kun meget få var negative! 

Bloganalyse: En blog om krop og sex på en seriøs avis’ hjemmeside?

(Jeg kan ikke finde ud af at ændre skrifttypen heri fra Word, så derfor den ulæselige, trælse fonttype)

Blogtitel: http://www.information.dk/blog/anders-haahr-rasmussen

- Anders Haahr Rasmussens blog på Informations hjemmeside.

Information er en avis – både i papirformat og interaktivt. Avisen er kendt for at have en holdning der ligger til venstre for midten, men er dog både objektiv og meget saglig i dens artikler. Information har flere blogskribenter, som behandler forskellige emner.

Rasmussen skriver selv: ’Om sex og køn og kroppe der kræver særlig opmærksomhed’. Allerede her ses det, at bloggen er meget subjektiv og personlig; Hvad kræver særlig opmærksomhed? Bloggen har altså en forholdsvis snæver emnecirkel, idet den er meget selektiv.

Bloggens design (enkel font, og farver der er holdt i sort og blå med røde detaljer) følger avisens generelle layout, men den gøres mere personlig vha. billeder og fængende overskrifter. Ved første øjekast lægger bloggen op til en seriøs behandling af emnet, men billeder og overskrifter viser at bloggen har en subjektiv tilgang til emnerne der behandles. Ud fra overskrifterne er det ikke nemt at bestemme hvad indlæggene handler om, men i sammenhæng med billederne, opnår man hurtigt en forståelse for indlæggets indhold.

 

Afsenderen er hovedsagligt Anders Haahr Rasmussen, men Information anerkender det han skriver idet de er ansvarlige for bloggen. Bloggen er meget personlig, idet den tager udgangspunkt i forfatterens egne holdninger til problemet. Den er derfor som tidligere nævnt meget subjektiv, men en egentlig politisk holdning er ikke direkte at spore – desuden får man heller ikke noget information om forfatteren på selve bloggen, så man kender ikke til hans baggrund for at skrive, hans politiske ståsted osv. Idet han er ’anerkendt’ af Information, må han have en form for journalistisk faglig baggrund.

 

 

Bloggen har en fast emnecirkel som nævnt ovenfor, og så vælger forfatteren mere specifikt hvad han ønsker at tage op. Bloggen ønsker at debattere emnerne, og de udvalgte emner er derfor ofte kontroversielle eller omdiskuterbare, men altså værd at debattere ifølge forfatteren.

Udover det debatterende element, indeholder bloggen også et vist element af underholdning. Når emnet hedder ’køn, sex og kroppe’, og har en subjektiv synsvinkel, er det ikke naturligt kun at behandle emnerne sagligt – men dog indeholder indlæggene ofte et sagligt element, som dog ikke virker helt reelt når læseren ikke kender til forfatterens baggrund for at vurdere et emne.

Når bloggen kommer fra en avis som Information, skulle man tro at bloggen ville følge retningslinjerne for avisen – det gør den ikke. Rasmussen bruger et nuanceret sprog, men med meget slang og personligt sprog og med mange engelske ord og citater.

Hans måde at skrive på kan beskrives som essayistisk og reflekterende: Han stiller spørgsmålstegn ved et emne, og fremfører argumenter, men når ikke nødvendigvis til et entydigt svar, og må derfor spørge læserne.

Forfatteren lægger i høj grad op til debat af emnerne, idet han ofte kommer med sin egen holdning eller stiller spørgsmål til noget som han ikke selv kan finde svar på. Desværre er der ikke mange kommentarer til hans indlæg. Det kan hænge sammen med at Information er en relativt lille avis, og at denne blog bare er en ud af flere på sitet, og desuden at den altså har en ret snæver emnecirkel. De kommentarer der er, er til gengæld præget af seriøsitet og skrevet i samme stil som afsenderens indlæg; Både med et højt sprogligt niveau og slang. Man skal være oprettet som bruger på Information.dk for at kunne kommentere blogs, og det er naturligvis også en hindring for at nogen responderer på indlæggene.

Alt i alt er det en spændende og medrivende blog, men den har tilsyneladende kun en begrænset læserskare. Læserne skal altså have det samme interessefelt og opsøger således bloggen.     

Mennesket først! (essay..istisk)

I dag blev jeg vred. Jeg blev vred på systemet. Min vrede blev afløst af, at jeg blev ked af det. Normalt er jeg glad og tilfreds med det danske velfærdssystem (mere specifikt uddannelsessystemet, som jeg selv er en del af). Men engang imellem virker det - efter min mening – ikke som man kunne ønske.

Fraværssystemet i gymnasiet er mit udgangspunkt for denne association – systemet er engang imellem for bureaukratisk, simpelthen.

‘Procenttallet er for højt – ud med dig.’ Vi baserer en gymnasieuddannelse på tal. Vi skal hele tiden måles, og det på en skala som ikke siger ret meget andet end tallet selv. Ja, vi skal vise at vi er ansvarlige, selvstændige studerende, men jeg kan sagtens være ansvarlig selvom min fraværsprocent ligger lidt for højt. Har systemet overvejet, at se på mennesket bag?

Ja, det er dumt hvis man ikke kan komme op om morgenen, men selvom man er morgentræt eller ofte ramt af sygdom, kan man sagtens være den mest begavede og den mest oplagte til at få en gymnasial uddannelse. Man har måske bare brug for en hånd. Lidt hjælp – eller bare en smule sympati.

Det var netop det, der gjorde mig trist til mode i dag. Hvorhenne finder jeg sympati? Gymnasiet er ikke tilfredse med mit fravær, eksempelvis, men helt ærligt har jeg svært ved at tage ansvar over for min alt for høje kropstemperatur, som gør det endnu sværere at lave den matematikaflevering – men jeg gør det altså alligevel, netop fordi jeg ved at systemet ikke synes om at jeg er syg og ‘doven’. Jeg har faktisk dårlig samvittighed over at være syg! Min mor siger ‘når man er syg, er man syg’, men sådan er det altså ikke altid. For hvis man har for meget fravær, kan man rent faktisk ikke tillade sig at være syg.

Jeg blev ked af det i dag, fordi jeg synes at systemet engang imellem glemmer, at der er undtagelsestilfælde. Og det er ikke kun min egen situation (jo, jeg ville ønske jeg var et undtagelsestilfælde, men noget skulle jeg jo tage udgangspunkt i), men det er i mange situationer. Måske lavede man en dårlig prøve, fordi man mistede et familiemedlem ugen før – men hvem tænker på det, når prøven ikke var bestået? Det jeg søger er ikke en autoritetsfri gymnasieuddannelse, men blot at finde nogen der tager et lille kig på mennesket. Regler skal der til – men undtagelsestilfælde hører også hjemme i systemet. Alt andet virker på mig kynisk. System: Ta’ lige og vær lidt large, bare engang imellem!

(og ja, jeg associerer i indlægget også til en anden begivenhed med en vis hr. Normann Huus i dag)

Et forsøg på et blogindlæg! (essay..istisk.)

Blogging – jeg troede aldrig jeg skulle blive en del af det fænomen. Nu er det alligevel lidt spændende at komme i gang med - i hvert fald lidt mere spændende end matematikafleveringen!Tænk – at vi faktisk som skoleklasse har mulighed for at lære om at blogge – det er da fedt, at vi kan!

I lørdags resulterede en blanding af godt selskab, relativt god vin (okay, billig papvin), god musik og godt humør i en rigtigt god samtale. Først nævnte nogen at SU’en er for lav (for udeboende) - men pludselig fik vi andre perspektiver på emnet: Velfærdssamfundet – ja, vi burde jo være tilfredse med SU’en – vi får jo penge for at gå i skole, mens de i andre lande skal betale store summer for deres uddannelse! Pludselig fik vi alle en lidt dårlig smag i munden – vi har egentlig ikke meget at brokke os over!

Det gav mig ekstra dårlig samvittighed, fordi jeg synes det er så hårdt at gå i skole for tiden. Puha, jeg burde jo springe ud af sengen hver morgen og sætte pris på al den viden som er mig tilgængelig! Den bliver jo serveret for mig. Hvem der bare havde en lille smule overskud….

Ja, egentlig konkluderer dette blogindlæg ikke noget – jeg sidder fast i den rytme som jeg plejer: Er træt og synes måske især derfor skolen er hård. Vinterferien er dog inden for rækkevidde – og hurra for det! Men det tæller vel også at man skænker det en tanke, ikke? Taknemmeligheden viser sig vel nok.. Måske når vi får huen på.