Indtryk af Istanbuls udtryk – stemningsrapport

Forårsfarver i det grå vejr i Istanbul

 

Vi ankom da byen begyndte at vågne – inden vi selv havde sovet. Morgentågen var knap lettet, så alt endnu var gråt og vådt. Det grå blev hurtigt (og brutalt) brudt af de skriggule taxaer som var overalt. Efterhånden satte morgentrafikken ind, og de mange biler drønede ind og ud mellem vejbanerne – det var lige ved at give os stress, vores sløvede sanser taget i betragtning.

 

Vi var landet i den asiatiske del af Istanbul. Vi kørte over den majestætiske bro som ledte os fra Asien til Europa. De storslåede og smukke moskeer (som var at finde i mange eksemplarer og udformninger) medvirkede til følelsen af at vi var nået til det smukke, mystiske og lidt eksotiske østen. Eksotiske palmer stod side om side med grågrønne grantræer. Her var en storby som både var vestlig med dertil hørende MacDonald’s, Starbucks og højhuse, og samtidig en historisk by. De pastelfarvede bebyggelser stod side om side med gamle, næsten rådne træhuse.

 

Man kunne næsten føle historiens vingesus når man betragtede den smukke osmanniske arkitektur. Samtidig kunne vi mærke storbypulsen: Trafik, ’hektik’ og butik fyldte meget i gadebilledet, ligesom i enhver anden storby, men denne by var farverig trods den overskyede, grå himmel: Smukke blomster i alverdens farver og nypoppede spirer på tulipantræerne gav os friske forårsfornemmelser, de pastelfarvede huse blandet med den ofte sandfarvede lidt ældre arkitektur, men også et farverigt folk – farverigt i deres alsidighed sammenlignet med de kedelige grå danske forretningsmænd, farverigt i sprog og omgangstone og adfærd – ingen sælger var bleg for at være pågående og mændene havde travlt med at se på de lyshårede, danske piger. Mændenes øjne var store som tekopper, men det var vores også: De varme farver og den kolde brise holdt os vågne trods den manglende nattesøvn. Selvom den kolde var at mærke på kroppen, lunede de oplevelser som var os i vente.

 

Den alsidighed og kulturelle rigdom som man hurtigt kunne fornemme var til stede i byen, fik os til at forelske os i byen med det samme. Det sidste, der gjorde udslaget, var folkets imødekommenhed. Allerede fra begyndelsen af vores oplevelsesrejse ind i kulturen, blev vi mødt med en venlighed og en åbenhed – ja, en helt anderledes mentalitet end vi kender. Den fik os hurtigt til at føle os trygge og velkomne.

Vi var klar til at udforske byen og dens folk og måske få ændret nogle flere af førstehåndsindtrykkene – selvom kun meget få var negative!